Hvad er imposter-fænomen?

Hvad er imposter- fænomenet?

Har du nogensinde prøvet at føle dig inkompetent og været bange for at blive afsløret som en “bedrager”?

Er du bange for at andre finder ud af at du ikke lige så dygtig som de tror?

Føler du dig som en fiasko, selvom andre ser dig som en succes?

Føler du ikke at du fortjener den ros du får?

Tilskriver du dine succeser tilfældigheder?

Hvis disse spørgsmål vækker genklang hos dig, så bare rolig, du er ikke alene!

Det har nemlig vist sig, at denne følelse kan ramme mange af os og er et begreb som har fået navnet: the imposter phenomenon eller bedrager fænomenet som det også kaldes på dansk

Imposter- fænomen er et veldokumenteret psykologisk begreb, en følelse af vedvarende frygt for at blive afsløret som “bedrager”.

Personer med imposter-fænomeneter bange for, at de en dag bliver afsløret i ikke at være gode nok. Fænomenet blev først beskrevet i USA i 1978 af psykologerne Pauline Rose Clance og Suzanne Imes. De udgav artiklen af samme navn: “Imposter-fænomen blandt højtpræsterende kvinder”. Som titlen antyder, så handlede fænomenet dengang om en følelse som påvirkede succesfulde kvinder. På trods af beviser på succes døjede disse intelligente kvinder med psykiske lidelser såsom; angst, stress og depression.

Kvinderne var ikke i stand til at tage ejerskab over deres succes, men troede at det ene og alene skyldtes held og andre eksterne forhold. De tvivlede på deres egne evner, selvom de var kompetente. Disse intelligente kvinderne følte, at de har bedraget sig til succes og derfor ikke fortjente deres succes. Fænomenet er overset i Danmark og selvom man ikke hører meget til fænomenet, så har internationale forskning vist at følelsen er meget udbredt. Forskning viser, at mere end 70% af befolkningen har oplevet imposter-fænomen på et eller andet tidspunkt i deres liv. Imposter-fænomenet er særlig tydeligt, når man opnår noget nyt i sit liv, ved for eksempel at blive nybagt forældre, at få nyt job, starte på en ny uddannelse eller når man støder på en ny udfordring. Fænomenet er ikke en klinisk diagnose eller en mental sygdom, men kan føre til stress, angst og studiefrafald.

Kan du nikke genkendende til disse følelser?

Bare rolig du er ikke alene!

Tal om dine følelser til folk du stoler på- Så vil du opdage at andre også går rundt med samme følelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *